Vel ankommet! Vi ankom fra København ved 15:30 tiden og der gik lige noget tid før bilen kunne udleveres. På trods af Corona var vi ikke de eneste der skulle leje bil. Men da papirerne var fyldt ud, gik vi lige ud til den. Og så var vi ellers afsted. Mod første etape på turen, Den Gyldne Cirkel, hvor vi skal overnatte på Heradsskolinn Historic Guesthouse, i Laugarvatn. Men da dagen er lang i Island om sommeren og eventyrslysten stor, tog vi naturligvis ikke den direkte vej.
Vi var nysgerrige på prisniveauet, sultne og der var noget som lignede et megacenter, med nogle supermarkeder. Vi tog den største butik på vejen og undrede os da godt nok lidt over den mængde som varerne blev solgt i. Bare i bagerafdelingen kunne man købe kanelsnegle, men kun 16 adgangen….og sådan var det hele vejen igennem. Vi fandt noget mad som passede vores behov og da vi stod i kø til at betale, begyndte det at lugte lidt af at det har nok var en butik a la Metro eller Inco. Vi var landet i Costco. Altså det krævede et “medlemskort”. Da vi skulle betale, manglede vi jo netop det, men dem før os i køen, var søde at låne os deres. Nu med bilen fyldt af nutella, brød og ost og en ny Iceland hue…det var trods alt kun 8 grader.
På vejen mod Laugarvatn, var det oplagt at køre forbi det kæmpe krater Kerið. Kerið er kendt for søen i bunden med den meget flotte azurblå farve og omgivelserne i de flotte kontraster i den rustrød farve og grøn vegetation. Det kostede ca. 20 kr at komme ind, og selvom de fleste seværdigheder i Island er gratis, så var det absolut værd at betale lidt for vedligeholdelsen af dette område.
Og selvom klokken snart var 19, var der masser a f lys og manden sad stadig i hans campignvogn til klar til at tage imod vores betaling for indgangen. Vi gik både en tur på toppen og i bunden. Krateret er ca. 6500 år gammelt, 55 m dybt, men søens bund varierer mellem at være 7-14 m. dybt. Hele området var lava land og krateret ligger også i et vulkansk aktivt område, der er en del af det store vulkanske område som strækker sig fra Reyjanes over Langjökull.
Heradsskolin Historic Guesthouse
Der var ikke langt fra Kerid krateret til vores første hotelstop. Men vejen bestod af jord…Selvom det var helt ok at køre 80 km/t føltes det lidt mærkeligt at give den gas på den måde. Men da en lastbil nærmede sig i baggrunden, blev farten sat lidt op.
Vores hotel, var ikke et helt almindeligt hotel. Det er oprindeligt bygget i 1928 af en af de mest elsket politikkere i Island og i værelse 12, skrev Nobel prisvinderen Halldór Laxness hans berømte bog “Independence People”. Vi blev mødt med beskeden om, at tage vores sko af…Så klart det gjorde vi, for hvem vil ikke gerne holde mudder og skidt væk fra gulvet? Vi blev vist op til vores store familieværelse, her var faktisk 7 sengepladser, en blanding af køjesenge og almindelige. Rigeligt med plads til alle.
I 2013 blev skolen renoveret og i dag fremstår guesthuset med møbler og gode minder fra dengang “far gik i skole her”. Der var stadig et bibliotek og jeg tænker, at der i restauranten tidligere har været samlingslokale. Borderne var ganske sikkert tidligere skoleborde, ligeledes var flere af de andre møbler. Vi nådede heldigvis lige at få dagens ret, lammegryde – meget lækkert.
Guesthouset fungerede også som vandrehjem og kælderen var der sovesale, opholdsrum, et lille køkken og køleskab. Men dette virkede nu lukket lidt af, sikkert pga. corona og få gæster.
Dag 2, i den Gyldne Cirkel
Det havde blæst meget i løbet af natten, så vi var lidt bekymret for om vores snorkeltur i Silfra, i nationalparken i Pingvellir ville blive til noget. Det ville helt sikkert være en meget kold oplevelse at snorkle i smeltevandet fra gletsjerne, men det skulle være meget klart vandet og hvad ville ikke gerne prøve at snorkle mellem de tektoniske plader mellem Nordamerika og Europa. Vi var klar…
Vi startede ud med at køre mod Geysir gejseren. Bare turen ud i landskabet var helt specielt. Lige pludseligt kom Hjem-is bilen kørerende ud fra sidevejen, efter at have været nede ved den lille gård og blandingen af at køre på asfalt og jordveje var meget anderledes.
Geysir er blandt de mest populære turist attraktioner i Island og vi ankom da også relativt tidligt på morgenen. Og vi var da nok også bil nr. 5 på parkeringspladsen overfor Geysir området. Geysir er en geotermisk kilde i Haukadalur og den ældste gejser. Det er ret interessant at denne kilde har givet navn til alverdens gejsere. Geysir blev nævnt første gang 1294, da et jordskælv nedsatte dens geologiske aktivitet. En del år var den aktiv for derefter igen at ligge stille. Nu er det meget sjældent at det lige netop er denne gejser som springer, men mere ofte er det nabogejseren, Stokkur. De ligger i en lille park, hvor man går igennem et område, hvor man flere gange bliver advaret om, at det vand som løber i overfladen af jorden er meget varmt…som i mellem 80-100 grader.
Vi gik rundt i området og ganske rigtigt Stokkur sprang flere gange, med ca. 10 minutters mellemrum – og det er meget imponerende. Vi gik op bag gejserne og rundt i området og var ved at blive blæst omkuld. Vinden var meget kraftig, så det var lidt udfordrerende at komme op på toppen af fjeldet bag Geysir. Men vi kom op, også selvom vi næsten blev blæst omkuld og var tæt på at miste en vante (ja, dem havde vi på der midt i juli)
Netop det vilde blæsevejr, gjorde også at vi her op ad formiddagen modtog en aflysning af vores snorkletur i Pingvellir. Super ærgerligt, for vi havde læst om den fede oplevelse, bl.a. her fra destinationunknown.dk. Men det ældste afkom var da også ved at blive lidt nervøs for tanken om det ekstrem kolde vand (og jeg måske også liiiidt), så nogle blev “saved by the bell”.
Hvis man trænger til en kop kaffe, nye vanter eller andet virkelig lækkert outdoor tøj, så var der ved parkeringspladsen både en restaurant og en butik. Det islandske mærke, Geysir laver mange meget lækre ting og de kunne købes her. Selv købte jeg en ny hue. Den blev jeg glad for de næste par dage.
Ca. 6 km fra fra Geysir ligger Gullfoss vandfaldet. Islands mest berømte vandfald. Det er stort. Og larmende. Og husk regntøjet for det “sprøjter”. Vandmasserne falder 32m ned ad en stejl klippe i en 2 km lang kløft. I solskin kan man være heldig at opleve regnbuer henover vandfaldet. Det var vores første vandfald i Island og vi var pænt importeret. Men ærligt, så synes jeg at der er mange andre mindst lige så flotte vandfald rundt på øen. Vi så ingen regnbuer, selvom solen tittede frem indimellem. Ved vandfaldet slog vi os også ned og havde debut på vores frokostordning, med picnic i det fri. Det var ganske hyggeligt og fungerede rigtig fint, fremfor at vi skulle spise på restaurant endnu en gang.
Secret Lagoon og Hrunalaug Hot Spring
Efter frokost havde vi nu tid til at køre mod de to hot springs/laguner som var på listen og i området. Vi tog til The Secret Lagoon, som egentlig mest minder om et friluftbad. Helt secret var det ikke, når der nu er skiltning ved vejen. Der var heldigvis ikke mange mennesker – de fleste var lokale og det er altid hyggeligt på en anden måden. Stedet er meget veletableret med fine forhold. Det koster noget at komme ind, men med varme i gulvet, varmt vand i bruseren og skønne omgivelser var det lige hvad vi trængte til efter en del vindblæste timer ude i naturen.
Det er egentlig utroligt. At op ad jorden, kommer der vand så varmt, at det kan varme et helt bassin op – og rundt omkring bassinet piblede det op med små kilder – godt flankeret af advarselskilte om at vandet var 100 grader varmt. Luften var kold, men vandet dejligt varmt og der var god plads i poolen til at nyde det.
Ikke langt derfra, ligge Hrunalaug Hot Springs – og det er en helt anden oplevelse. Vi valgte ikke at bade, da vi lige kom fra The Serect Lagoon. Og det viste sig også at være umuligt. For ved den lille parkeringsplads, holdte der er bil parkeret, som tog imod betaling, i og med at poolen ligger på et privat stykke jord. Dette var det eneste tidspunkt på turen, hvor vi manglede kontanter. Hvis bilen er væk, opfordres man til at betale ved poolen i en slags postkasse.
Vi fik lov til gå op og kigge. Den lille gåtur derop er smuk, små bække og en lille bro skal passeres. Poolen ligger meget idyllisk og omklædningen foregår i den lille træhytte med græs på taget. Hvordan selve badeoplevelsen ville have været er jeg lidt usikker på. Selve poolen er meget lille og jeg tror vi var meget heldige med at være de eneste på stedet, da vi ankom. (så måske derfor burde vi have taget et dyp?)
Det kan være lidt svært at finde, men hvis man kører mod byen Flúðir, vælger vejen kort efter krydset, drejer mod højre på Kaldbaksvegur og igen højre mod Sólheimar, så kommer man til den lille grusparkering. Google maps kan også hjælpe dig.
Nationalparken Pingvellir
Der er mange årsager at nationalparken er på must see listen. Det er her de tektoniske plader mellem Europa og Nordamerika mødes, Islands største sø ligger her og landskabet er barskt; skiftvist fladt, med store sprækker, aktive vulkaner og lavarester. Det er som om man nærmest kan fornemme hvordan området trækkes fra hinanden, når man se de kæmpe sprækker. Pladerne flytter sig omkring 1mm om året.
Nationalparken er Islands ældste fra 1930 og det var også her at verdens ældste demokrati blev dannet i 930, hvilket også tiltrækker islændingene til. Vi kørte og kørte igennem dette vilde landskab for at komme frem mod P1, hovedparkeringspladsen i Nationalparken Pingvellir (udtalelses Thingvellir).
Da vi kom frem, gik vi hen mod den store kløft og udsigtspuntet, hvor vi kunne se ud over det meget flotte landskab, fyldt med søer, sprækker, store stenbrud og den flotte kirke. Men hvordan var det med de tektoniske plader – hvilken plade var vi på nu? Hvor var revnen? Var det den der ligesom var i kløften, som vi gik i? Der var mange spørgsmål og vi måtte google. Vi kom frem til at kløften faktisk er 7 km bred. Så den snorkeltur vi skulle have været på, i vandet her, der ville være i kløften – var altså ikke sådan at man lige havde hver plade på hver side af sig… Men det vil så sige, at det vi var kørt igenmme, faktisk var kløften.
Ikke destro mindre, var der meget flot og imponerende. Der er en god gåtur rundt i parken omkring dette område; vi gik ned til vandfaldet Óxaráfoss, som ligger lidt gemt bag stien. Dagens imponerende vandfald nr. 2. Derfra krydsede vi floden og kom over på den anden side, hvor denne flotte kirke ligger.
Det var dagens sidste stop og vi var ved at være trætte. Turen gik nu hjem mod vores guesthouse i Laugarvatn. Desværre kunne jeg ikke overtale familien til at tage i det lokale Laugarvatn Fontana Geothermal Baths.