Husk hue og vanter

Sommer i Island, kan både være rigtig koldt og vist også varmt (hvis man er heldig). Vi oplevede vist alt slags vejr – dog ikke snevejr. Men det er ikke for sjovt, at det hedder sig, at vejret kan skifte på 5 minutter. Og så er det bare sjovere at for være forberedt. Pakkelisten til Island har jeg valgt at dele, for vi var selv meget i tvivl om hvad vi skulle have med.

Fyld kufferten med

det varme og praktiske tøj. Glem alt om de fine og lette sommerkjoler, shorts og korte ærmer. Dem kommer du ikke til at bruge. Jeg synes, at vore ferie, tøjmæssigt mindede meget om en skiferie. En masse praktisk tøj og lag på lag.

Pakkelisten indholdte alt muligt. Men tøj vi pakkede og brugte i stor stil var dette:

  • Skiundertøj, gerne et par sæt
  • En langærmet bluse/fleece jakke som mellemlag
  • Softshelljakker, regnjakker, termojakker, regnbukser
  • Jeg havde mine vinterløbetights med – de var gode på de varme dage 🙂
  • Fjällrævsbukser var vi flere som var glade for. De tager vinden, er vandafvisende og har mange gode lommer
  • Hue, vanter, skistrømper/varme strømper, buffs, ørevarmere
  • Ingen korte ankelstrømper til teenagerne, men de gode gammeldags lange
  • Gode sko til at gå langt i; vandrestøvler eller vinterstøvler for nogle
  • Blødt tøj/afslapningstøj til at skifte om til, når dagen er slut. Det var rart at skifte til noget andet tøj, når dagen var slut. Nogle gange til det bløde tøj, andre gange til jeans, hvis vi skulle ud at spise
  • Skiftesko – måske et par sutsko? Det var rart at skifte støvlerne ud efter en hel dag med dem på
  • Badetøj og små hurtig tørrende håndklæder (de fåes bl.a. i Spejdersport)

Den praktiske taske

Frokost i det i fri. Da vi vidste, at vi ikke ville spise alle vores måltider på restauranter og ikke ville være afhængige af at finde et sted at spise frokost, planlagde vi hjemmefra at være lidt praktiske. Derfor havde vi en blød termotaske med hjemmefra, fyldt med lidt mad og køleelementer.
Vi havde også en “praktisk taske” med, i den pakkede vi:

  • Flergangsplastik tallerkner
  • Plastikkopper
  • Termokrus
  • Termoflasker
  • Drikkedunke
  • Spækbræt
  • Et par knive til at smøre med og skære agurk etc. med
  • Vådservietter til den hurtige rengøring
  • Skraldeposer
  • Kaffe, the og kakao til varmt vand
  • Snacks; kanelgifler, muslibarer, æbler og andre favoritter
  • Siddeunderlag

Glem ikke at shoppe

Det buner med lækre varer i Island. Deres outdoor butikker har et væld at fede produkter, særligt fra 66° North, som jo også er islandsk. De har hjemmestrikkede sweater, ansigtsprodukter og lækre tæpper… Butikken ved Geysir havde en blanding af det hele – bl.a. uldprodukter fra brandet Geysir – se bare min flotte nye hue. Jeg knus elsker den. I de fleste byer, findes der en butik, hvor de sælger hjemmestrikkede islandske sweatere. Vi var forbi UNA i Hovlsvöllur, som ligger på Ringvejen. Min sweater købte jeg i håndværksbutikken i Höfn. Den ligger lige ud til Höfn hovedgade, ca. overfor Netto/supermarkedet. Butikken er drevet af nogle ældre damer og den er fyldt med meget smukke strikket sweatre og andet håndværk. De forskellige varer er lavet af lokale. Alle har et prisskilt med navnet på personen som har strikket den sweater. Jeg er meget glad for min sweater og den holdte mig dejlig varm. Husk at købe den lidt stor, så der er plads til ekstra bluse indeunder.

God tur – der er så dejligt i Island.